Den første gang, jeg var i Indien,
blev jeg præsenteret for en indisk prinsesse. Hun ejer en større organisation med skoler, gallerier, biblioteker, der samler gamle sjældne bøger og meget mere. Selv har hun skrevet et utal af bøger om arkæologi, sjældne folkestammer, det historiske omkring det tidligere Madras, idag kaldet Chennai, om kunst mm.
Galleriet ligger i et hus, der er mere end 200 år gammelt. Det har været i familiens eje altid. En del af det store hus, der er bygget i engelsk kolonistil, huser idag museum, kontorer mm.
Pga. varmen er der bygget en del små gårde, hvor man kunne sidde og spise eller bare slappe og og snakke sammen. I åbningen ved taget er der sat tråd op, for problemer med papegøjer og aber gjorde, at de måtte lukke hullet.
Centralpunktet i det gamle hus, er brudesalen. Rummet er kvadratisk, med store søjler. Kigger man op, vil man se vinduer med tremmer foran. Der sad de ansatte, og kiggede ned, når der skete noget i salen.
Idag bliver rummet brugt til foredrag og koncerter.
Den tidligere konge af Tamilnadu, et område i det sydlige Indien.
Her er vinduerne fra taget...
og udsigten ned i brudesalen.
Der er gjort meget for at bevare det oprindelige i huset. Bl.a. dette meget smukke og originale gulv i et af husets biblioteker.
Selvfølgelig har jeg købt noget i galleriet. Det er kendt for de unikke og håndlavede ting. Og et gammelt billede skal jeg da også have bakset ned i kufferten. Det skal hænge i mit kontor, tror jeg.
Tak for interessen omkring rejsebrevene.
I ønskes alle en dejlig weekend.
Birgitte
